09 nov 2020

McKinseyprofil i spidsen for ELF koncernens strategiske udvikling

ELF Development offentliggjorde i august etableringen af en koncernledelse med overordnet internationalt ansvar for ELF Development. Som næste skridt i den strategiske udvikling har koncernledelsen ansat McKinseyprofilen, Anders Dalskov, som Chief Strategy Officer.

I august måned offentliggjorde stifterne af ELF Development, Ludvig Find og Andreea Kaiser, etablering af og indtræden i en koncernledelse for ejendomsudviklingsselskabet for at hellige sig fokus på vækst i udlandet, konceptudvikling og branding. Til at lede den strategiske udvikling af ELF på internationalt plan har koncernledelsen ansat Anders Dalskov som Chief Strategy Officer.

Anders kommer fra HusCompagniet, hvor han de seneste fem år bl.a. har ledet virksomhedens strategi og forretningsudvikling på tværs af Danmark, Tyskland og Sverige og senest været Administrerende Direktør for det tyske datterselskab Die HausCompagnie i forbindelse med en større turnaround og efterfølgende afvikling af aktiviteterne. Anders er uddannet Cand.polit. og startede sin karriere med tre år som konsulent hos McKinsey, efterfulgt af to år hos Novozymes.

Ansættelsen af Anders giver ELF Group mulighed for at arbejde mere strategisk med udvikling af Sverige, hvor Kajkanten i Malmö aktuelt er under udvikling, samt udvikling af øvrige markeder og koncepter. ELF Group ønsker at gøre en forskel inden for bæredygtighed ved på et strategisk niveau at kombinere sine erfaringer på tværs af markederne med henblik på at kunne skabe de bedste ejendomskoncepter og -løsninger for brugerne med mindst mulig miljøpåvirkning.

Anders startede i ELF Group d. 12. oktober, hvor han udover titlen som Chief Strategy Officer, ligeledes har fået ansvaret for ELFs Innovation Lab, hvor nye idéer udtænkes, konceptualiseres og klargøres til markedet.

For mere information

Ludvig Find, Co-CEO, ELF Group, tlf.: 28 59 62 50
Andreea kaiser, Co-CEO, ELF Group, tlf.: 42 52 53 60
Mette-Louise Meng, Head of Marketing, ELF Development, tlf. 25 57 52 06