ELF Development A/S søger skarp digital marketingkoordinator til barselvikariat

Brænder du for at skabe engagerende indhold på forskellige typer af digitale platforme? Kan du på eget initiativ og med kreative idéer fange opmærksomheden hos en specifik målgruppe? Er du en dygtig digital kommunikatør med et skarpt grafisk øje?

Som digital marketingkoordinator i ELF Development bliver din vigtigste opgave at udarbejde relevant og engagerende indhold til vores mange digitale kanaler og platforme. Du skal være med til at sikre, at vi udsender de rigtige budskaber til de rette målgrupper – både sprogligt og grafisk. Stillingen er som udgangspunkt et barselvikariat på 8-9 måneder med mulighed for forlængelse/fastansættelse efterfølgende.

Vi tilbyder

En spændende og selvstændig stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil spille en vigtig rolle i et mindre marketingteam, der varetager en bred vifte af kommunikations- og marketingopgaver. Opgaverne vil variere fra dag til dag, så du skal trives i et afvekslende og dynamisk miljø med ansvar for at nå egne deadlines.

Du vil få din daglige gang på Strandvejen i Hellerup med 40 passionerede kollegaer og en række eftertragtede personaleforhold, heriblandt en velsmagende frokostordning og masser af hyggelige arrangementer sammen med dine kollegaer.

Vi forventer

At du har en solid forståelse for digital marketing, kommunikation og content produktion. Du ved, hvad der virker online, og har erfaring med, hvordan du udformer og præsenterer et budskab, der sælger. Ligeledes er du en dygtig kommunikatør, der skriver og taler fejlfrit på både dansk, engelsk og gerne svensk. Du er digitalt velfunderet, har fingeren på pulsen i forhold til nye tendenser og har erfaring med programmer som WordPress, Creator Studio og Mailchimp. 

Du brænder for, at

  • Producere organisk content til digitale platforme (særligt Facebook og Instagram)
  • Skabe indhold til annoncer og sponsorerede opslag (i tæt samarbejde med bureau)
  • Opdatere og vedligeholde websites (WordPress)
  • Udarbejde content til nyhedsbreve (Mailchimp)
  • Drive en stor del af den interne kommunikation (Sharepoint)
  • Skrive fængende og modtagerorienterede tekster
  • Sparre med vores grafiker ift. det daglige grafiske arbejde
  • Koordinere diverse marketingaktiviteter i samarbejde med teamet

For at få succes i rollen

  • Er du uddannet inden for marketing, kommunikation eller lign.
  • Har du gerne et par års relevant erhvervserfaring fra tidligere (studie)jobs
  • Er du en dygtig kommunikatør både grafisk og sprogligt
  • Har du erfaring med (eller solid viden om) sociale medier, WordPress, Mailchimp og Sharepoint
  • Arbejder du struktureret og selvstændigt
  • Er du idérig, nysgerrig og holder dig opdateret i forhold til nye digitale tendenser
  • Behersker du det danske og engelske sprog
  • Er det en klar fordel, hvis du kan kommunikere på svensk

TIDSBEGRÆNSET STILLING PÅ 8-9 MDR. MED MULIGHED FOR FORLÆNGELSE/FASTANSÆTTELSE

Ansøgningsfrist

Vi afholder samtaler løbende og ansætter vores nye kollega, så snart vi har fundet den rette kandidat. Spørgsmål til stillingen kan rettes til marketingchef Mette-Louise Meng på tlf. 25 57 52 06.

Kontakt

Jobindex håndterer ansøgnings-processen på denne stilling og du bedes derfor ansøge via linket nedenfor.

Om ELF Development 

ELF Development er et familieejet ejendomsudviklingsselskab med projekter i Danmark og Sverige. I ELF Development brænder vi for at skabe velfungerende bykvarterer og veldesignede kvalitetsbyggerier. Vi har mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, en solid økonomi og står bag en række markante boligprojekter, bl.a. Amager Strandpark og IrmaByen, med mere end 1.000 moderne og funktionelle boliger. Vi er 40 dygtige medarbejdere med base i Hellerup, og vi favner hele værdikæden fra investering, udvikling og byggeri til økonomi, jura, salg og marketing. Vi har en uformel omgangstone, en flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje.