ELF Development søger en dygtig Studentermedhjælper

Er du ambitiøs, proaktiv og målrettet? Trives du med at have en stor kontaktflade og medansvar for dine egne opgaver og projekter fra første dag?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, har du nu muligheden for at blive en del af teamet hos en af Danmarks største boligudviklere, ELF Development.

På vores hovedkontor i Hellerup vil du blive en del af forretningsudviklingsteamet, og sammen med dine kollegaer være en drivende kraft i at gøre ELF Development til en endnu stærkere aktør på det danske boligmarked.

Vi forestiller os, at du er i gang med din kandidatuddannelse inden for økonomi eller lignende, og har et til to år tilbage på uddannelsen. Du er god til at kommunikere og involvere andre i dit arbejde, men er også i stand til selvstændigt at løse dine opgaver. Du har en interesse i at omsætte komplekse problemstillinger til let forståelige løsninger, kan holde flere bolde i luften ad gangen uden at miste overblikket, mens du også arbejder grundigt og struktureret.

Vi forventer, at du har gode engelsk- og danskkundskaber samt et godt kendskab til Excel og PowerPoint.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af konkurrent- og markedsanalyser
  • Forberede statistik- og bestyrelsesmateriale
  • Udvikling og vedligehold af diverse Excel-modeller
  • Deltage i implementering og forankring af forretningsprocesser og ERP-system
  • Deltage i udarbejdelsen og implementeringen af vores CSR-politik
  • Deltage i udarbejdelsen af vores årsrapport
  • Diverse ad hoc-opgaver

Det er en fordel, hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med nogle af arbejdsopgaverne, men vi lægger derudover vægt på, at du har en positiv indstilling og vilje til at lære.

Vi tilbyder en stilling med stor grad af selvstændighed, hvor du får medansvar i at drive egne opgaver og projekter og chancen for at komme hele vejen rundt i virksomheden, når mulighederne opstår. Vi har højt til loftet og en meget flad organisationsstruktur med en kort beslutningsvej fra idé til handling.

Stillingen vil være på 10-15 timer pr. uge med høj fleksibilitet, så der er balance mellem studie og job.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV til Nicklas Hjortbøl på mail nh@elfdevelopment.dk.

Ansøgningen bør indeholde en kort motiveret beskrivelse af, hvorfor lige præcis du er den rette kandidat for ELF.

Vi indkalder løbende til samtaler og besætter stillingen hurtigst muligt, når vi finder den rette kandidat. Alle kandidater får naturligvis svar på deres ansøgning.

Om ELF Development

I ELF Development brænder vi for at skabe velfungerende bykvarterer og veldesignede kvalitetsbyggerier. Vi har mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, en solid økonomi og stå bag en række markante boligprojekter, bl.a. Amager Strandpark og IrmaByen, med mere end 1.000 moderne og funktionelle boliger.