[sc_post_date]

ELF Development afleverer første etape af Trongården

Overdragelsen af de sidste række- og klyngehuse i TRONGÅRDENs første etape er netop overstået. Dette markerer ELF Developments første, succesfulde aflevering i det nyopførte villakvarter i Kgs. Lyngby.

Mandag den 15. marts 2021 overtog de sidste, forventningsfulde købere deres boliger i TRONGÅRDEN, som er Kgs. Lyngbys nyopførte villakvarter mod øst. Overdragelsen forløb godt, og med en salgspremiere i april 2019 havde flere købere ventet spændt i knap to år på endelig at stå med nøglen i hånden.

”Vi er utroligt stolte over at have afleveret første etape af så stort og enestående et udviklingsprojekt som TRONGÅRDEN, der er det eneste af sin karakter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Interesseren for de svanemærkede ejerboliger har været enorm, og det er dejligt at se hvor mange forskellige familietyper, som ønsker at lade TRONGÅRDEN danne ramme for deres familieliv”, siger Marianne Pfeifer, som er salgs- og udlejningschef hos ELF Development.

TRONGÅRDEN er tænkt som en slags urban landsby, hvor mennesker trives godt på tværs af generationer, fagligheder og familiemønstre. Dette afspejler den netop afleverede etape 1 rigtig godt, som nu blandt andet huser unge par uden børn, børnefamilier med børn i TRONGÅRDENs tilstødende institutioner samt flere seniorer, som skal nyde glæderne ved en vedligeholdelsesfri bolig og områdets smukke, omkringliggende natur. Dermed er TRONGÅRDEN ved at tage sin endelige form som et nyt, moderne villakvarter, der i løbet af foråret vil summe af liv, når fællesskabet begynder at spire blandt de nye beboere. 

Fakta om TRONGÅRDEN

I yderkanten af Dyrehavens Jorder rejser TRONGÅRDEN sig mere og mere som et rart og indbydende boligområde i æstetiske rammer med både byliv, fællesskab og landskabelig ro.

Når TRONGÅRDEN står færdigt, vil det bestå af 187 boliger fordelt på både ejer- og lejeboliger i smukke, arkitektoniske linjer med plads til mange af livets faser – og ikke mindst med nærhed til naturen, god infrastruktur og de mange tilbud i Kgs. Lyngby. Bag byggeriet står Arkitema Architects.

For mere information

Jan kristensen, CEO, ELF Development, tlf.: 28 19 66 74
Mette-Louise Meng, Head of Marketing, ELF Development, tlf. 25 57 52 06