[sc_post_date]

ELF Development sælger nyopførte boligejendomme til BlackRock Real Assets

På arealerne omkring Dyrehavegårds Jorder i Lyngby udvikler ELF Development et nyt boligområde under navnet TRONGÅRDEN. Efter veloverstået aflevering af boligerne i områdets første etape til de nye beboere, har ELF netop solgt 67 boliger, bygget i henhold til Svanemærke-standarder, til den globale kapitalforvalter BlackRock Real Assets på vegne af en af forvalterens institutionelle kunder.

På området op ad Dyrehaven opføres i alt 187 boliger i TRONGÅRDEN i henhold til Svanemærkets standarder. Bykvarteret, som er udviklet i samarbejde med Arkitema Architects, er tænkt som en slags urban landsby, hvor mennesker trives på tværs af generationer, fagligheder og familiemønstre. 

Midt i marts overtog de sidste, forventningsfulde beboere deres boliger i TRONGÅRDENs første etape, som består af 47 ejerboliger og 67 lejeboliger. Kun en måned efter aflevering har ELF Development nu solgt de 67 lejeboliger til BlackRock Real Assets, som har overtaget ejendommene pr. 15. april 2021.

”Vi er meget tilfredse med salget af TRONGÅRDENS lejeboliger til BlackRock – det har været en fornuftig proces, og vi er glade for samarbejdet. Det er det andet projekt inden for ganske kort tid, hvor vi selv har udviklet, opført, udlejet og slutteligt solgt til international investor, og jeg er stolt af vores stærke team, som igen beviser, vi kan varetage hele værdikæden. Samtidig understreger salget et forretningsområde, som vi gerne vil bygge videre på i fremtiden, som supplement til udvikling og salg af ejerboliger,” siger CEO hos ELF Development, Jan Kristensen, og tilføjer at lejeboligerne endnu ikke er fuldt udlejet, men godt på vej.

”Efter en rigtig god proces og et konstruktivt samarbejde med ELF Development er vi meget glade for at erhverve disse nybyggede, boliger, der lever op til Svanemærkets byggekrav, i et meget attraktivt område nær København. Handlen er på linje med vores vækststrategi for ejendomme i Norden og er et vidnesbyrd om vores engagement i både det nordiske ejendomsmarked og inden for bæredygtig investering på tværs af aktivklasser,” siger Anton Friling, Vice President hos BlackRock Real Assets’ nordiske real estate-team.

For mere information

Jan kristensen, CEO, ELF Development, tlf.: 28 19 66 74
Mette-Louise Meng, Head of Marketing, ELF Development, tlf. 25 57 52 06