[sc_post_date]

ELF Development styrker organisationen med Acquisition Manager

Ny Acquisition Manager i ELF Development, Jannick Sikker Mikkelsen, skal bidrage til at sikre et stabilt flow af nye udviklingsprojekter i Danmark.

ELF Development har netop ansat Jannick Sikker Mikkelsen som Acquisition Manager i udviklingsafdelingen. Jannick får ansvaret for, sammen med det øvrige acquisitionteam, at udbygge virksomhedens pipeline af udviklingsprojekter på det danske marked.

”ELF har ambitioner om at vækste forretningen og ansættelsen af Jannick er et led i den strategiske udvikling af organisationen med henblik på at tilsikre en stabil pipeline af projekter, så vi kan eksekvere hurtigere og gennemføre endnu flere projekter i fremtiden,” siger CEO hos ELF Development, Jan Kristensen.

ELFs Acquisition Team gennemfører løbende strukturerede markedsanalyser til evaluering af investeringsmuligheder og udvikling af business cases. Ansættelsen af Jannick tilfører afdelingen yderligere analytiske kompetencer med henblik på at kunne løfte og udbygge virksomhedens data- og vidensbank til næste niveau.

Jannick er en stærk analytiker og kommer senest fra en stilling som Investment Analyst i det svenske ejendomsselskab Heimstaden, hvor han har været med til at udvikle selskabets investeringsforretning i Danmark. Jannick har en BSc i Economy & Business Administration samt en master i Finance & Accounting fra Copenhagen Business School og påbegyndte sin karriere med seks år hos Nordea i som bl.a. Financial Analyst, Head of Advanced Analytics Solution Delivery og senest BI Analyst.

”Vi ser meget frem til at styrke vores udviklingsafdeling med så stærk en analytisk profil som Jannick og vi er sikre på, at Jannick bliver et stort aktiv i opbygningen af vores portefølje og udvikling af fremtidige business cases,” fortæller udviklingsdirektør i ELF Development, Mette Thiberg, som selv startede hos ELF 1. februar.

For mere information

Jan kristensen, CEO, ELF Development, tlf.: 28 19 66 74
Mette-Louise Meng, Head of Marketing, ELF Development, tlf. 25 57 52 06