[sc_post_date]

ELF Development opfører de sidste ejerlejligheder i IrmaByen

IrmaByen, som netop har vundet en international pris for Danmarks bedste byplan, fuldendes nu længst mod nord med 50 ejerlejligheder under navnet ESPEPORTEN.

Længst mod nord i IrmaByen opfører ELF Development et nyt boligbyggeri, der går under navnet ESPEPORTEN. Navnet refererer til to store, tre etager høje porte i bebyggelsen, som markerer indgangen til Rødovres grønne åndehul, Espelunden. Byggeriet, som er de sidste ejerlejligheder i IrmaByen, vil bestå af 50 lejligheder på det nordligste grundstykke i IrmaByen og udgør herved IrmaByens afslutning længst mod nord. Boligerne får en naturskøn beliggenhed midt i det spirende fællesskab i IrmaByen, der i dag huser omkring 2.000 beboere.

ELF Development har de seneste fem år udviklet IrmaByen fra et tidligere industriområde med en vision om at skabe ét af Storkøbenhavns mest attraktive boligområder.

”ELFs ambition var at skabe en bydel med lys og luft, med en blanding af boligformer og forskelligartethed, hvor de sociale relationer kan blomstre til gavn og glæde for beboerne,” siger CEO hos ELF, Jan Kristensen, som overtog posten i august 2020.

”Jeg er meget imponeret over, hvad ELF har skabt i IrmaByen over de seneste år og stolt af nu at være en del af projektet. ESPEPORTEN bliver en flot afslutning mod Espelunden og vi glæder os til at byde velkommen til endnu 50 beboere og familier i IrmaByen til næste år.”

Byggeriet af ESPEPORTEN påbegyndes i midten af januar og ELF åbner for online reservationer på boligerne d. 28. januar.

”Vi havde ligeledes digital salgsstart på vores rækkehuse i Plantagerækkerne sidste år, og har god erfaring med denne fremgangsmåde. Godt 25% af rækkehusene var solgt eller reserveret umiddelbart efter frigivelsen og vi har på nuværende tidspunkt kun et enkelt rækkehus tilbage,” siger salgschef hos ELF, Marianne Pfeifer.

IrmaByen er i dén grad en social succeshistorie og i takt med, at beboerne flytter ind og giver byen liv, bygges et meget stærkt fællesskab med eksempelvis bogklubber og løbeklubber, som tiltrækker endnu flere beboere.

ESPEPORTEN markerer sammen med Byggefelt 1 fuldførelsen af den lokalplan, som er udarbejdet i samarbejde med Rødovre Kommune og Gröning Arkitekter og godkendt i 2015. En lokalplan, som i december 2020 vandt en pris for bedste byplan i Danmark i European Property Awards. ESPEPORTEN er tegnet af Over Byen Arkitekter i samarbejde med Gröning Arkitekter.

FAKTA OM ESPEPORTEN

  • Elegant arkitektur i gråbrune teglsten med mønstereffekt
  • Lejligheder med 2, 3, 4 eller 5 værelser
  • 69 – 141 m2
  • Fantastisk beliggenhed lige ud til Espelunden
  • Fælles tagterrasse
  • Fleksible indretningsmuligheder
  • Hvide køkkener fra HTH med køkkenø
  • Trægulve i natureg
  • Priser fra kr. 2.995.000
  • Læs mere på irmabyen.dk

For mere information

Jan kristensen, CEO, ELF Development, tlf.: 28 19 66 74
Mette-Louise Meng, Head of Marketing, ELF Development, tlf. 25 57 52 06